Regler for bagagerumssalg / Gl. Havn Streetfood 

Hver lørdag i sommerperioden kl. 11-15. 

Bagagerumssalgets formål 

Bagagerumssalg ved Gl. Havn Streetfood søger at mindske materialespild og udsmidning af ejendele ved at lade borgere pakke bilen og sælge direkte ud af bagagerummet, af bildørene eller opsætte stand rundt om bilen. Ved leje af stadeplads, får man plads til sin bil og et areal rundt om, som man kan sælge sine ejendele fra og derved give dem nyt liv og nye formål. 

Generelt om tider og pladser 

Der vil være handelsgade mellem Kanalstræde og Gl. Havn Streetfood, langs Kystliv. Her opstilles stadepladser/parkeringspladser i rækker, hvor sælgere parkerer og sælger fra. 

Sælgere har adgang til pladsen fra kl. 09:00 Publikum og gæster har adgang fra kl. 11:00 

Når du som bagagerumssælger ankommer, vil stademesteren tage imod og tildele dig en parkeringsplads/stadeplads – her tjekkes det om du har betalt leje ved fremvisning af kvittering, og hvorefter du modtager et lejebevis. 

Man ansøger om stadeplads til stademesteren pr. mail (se længere nede) og betaler, hvis man får godkendt en plads. Der kan ikke garanteres stadeplads, hvis man som sælger kommer uopfordret. 

Sælgere accepterer, at de skal holde åbent i hele pladsens åbningstid kl. 11-15 

Der vil ikke kunne køres ind/ud af pladsen i åbningstiden, men publikum og gæster vil have mulighed for parkering på parkeringspladsen ved siden af handelsgaden. Arrangementet tilbyder ikke mulighed for el på handelsgaden 

Priser for leje af stadeplads 

Lille stadeplads (1 personbil) Salgsareal 5x5m
75 kr.
Stor stadeplads (1 stor varevogn eller 1 personbil med trailer) Salgsareal 8x5m 100 kr. 

Regler for bagagerumssælgere 

-Sælgere skal til hver en tid overholde gældende lovgivning for handel
– Ankomst skal ske fra kl. 09:00-10:30 og staden må ikke lukkes i åbningstiden kl. 11-15 -Forlader sælger pladsen før tid, gives der advarsel og betalt pladsleje vil ikke refunderes. -Der må ikke sælges fødevarer, drikkevarer, lotteri, levende dyr, kopivarer, våben, stoffer -Stadepladser skal være opryddet kl. 16:00, men køretøjer må gerne blive holdende efter 

Regler gældende både publikum og sælgere 

-Der må ikke opsættes stadeplads og salg på parkeringspladsen ved siden af handelsgaden -Hunde skal føres i kort snor på handelsgaden
-Der må ikke køres på handelsgaden i åbningstiden 



Bagagerumssalg regelsæt / Ønsker du at reservere plads eller er du i tvivl om noget? Henvend dig da til stademesteren.
Stademester, Oskar Kryl – tlf. 53 80 07 97 – email: event@glhavn-streetfood.dk

Vi ser frem til et godt bagagerumssalg med jer

😀

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.